Typer af angst
Angst kan opdeles i forskellige typer af angst. De har alle det til fælles, at de egentlig kan hjælpe til at sikre menneskets overlevelse, men at de kommer på nogle tidspunkter, hvor der ikke reelt er fare på færde.
Social angst – bange sammen med andre mennesker:
Social angst er angst for at andre mennesker skal tænke noget dårligt om én. Man kan frygte, at de tænker noget negativt om det man siger eller gør, eller om ens udseende. Når man mærker social angst, får man ofte lyst til at forlade situationen, og hvis angsten kommer forud for en begivenhed, melder man måske fra. Når man mærker social angst, får man ofte nogle kropslige reaktioner som kvalme, øget svedtendens og rødmen. Disse kan forstærke angsten, fordi man frygter, at komme til at kaste op, eller at andre mennesker skal se at man rødmer eller sveder.
Panikangst – bange for at besvime – bange for at dø:
Panikangst er en tilstand, hvor man oplever anfald af stærk angst med mange kropslige reaktioner, som hjertebanken, overfladisk vejrtrækning, rysten og svimmelhed. Angstanfaldene føles så voldsomme, at man kan blive bange for at man er ved at besvime eller dø. Ved panikangst kommer anfaldene ofte. Mange ved ikke, hvad der sætter anfaldene i gang, og har en følelse af ikke at have nogen kontrol over angsten.
Bange for at gå ud – agorafobi:
Agorafobi er angst for at færdes på steder, hvor man ikke så let kan komme væk, eller hvor det er svært at få hjælp, hvis man får brug for det. Det kan være i offentlige transportmidler, i butikker og på store åbne pladser. Nogle får angst så snart de skal udenfor deres hoveddør, eller hvis de skal færdes alene udenfor hjemmet.
Ofte skyldes angsten, at man er bange for at få angst, mens man opholder sig på de steder. Man frygter, at man ikke vil kunne komme væk, eller ikke kunne få hjælp, så angsten kan falde til ro igen. Angsten for at gå ud kan ofte komme sammen med panikangst.
Sygdomsangst – helbredsangst – bange for at være syg:
Sygdomsangst er angst for at fejle en alvorlig sygdom, hvor angsten er langt højere, end hvad der er passende for vedkommendes risiko for sygdom. Frygten for dette fylder så meget, at det belaster vedkommende i sin hverdag. Lettere smerter eller forandringer på kroppen frygtes at være tegn på en alvorlig sygdom. Nogle mennesker med sygdomsangst kan bruge lang tid på at læse om symptomer på alvorlige sygdomme på internettet eller have mange besøg hos lægen. Sygdomsangst opstår nogle gange efter at man selv eller en nærtstående person har lidt af en alvorlig sygdom.
Dødsangst – bange for at dø:
Ved dødsangst føler man stærk angst ved tanken om at skulle dø. Det vækker angst ikke at vide, hvordan det er at dø og hvad der sker bagefter, og at det samtidigt er noget man ikke kan undgå. Hos nogle kommer dødsangsten især når man skal lægge sig til at sove. Det er naturligt at føle frygt ved tanker om døden. Der er først behov for behandling, hvis angsten for døden står i vejen for ens trivsel.
Eksamensangst – bange for eksamen
Eksamensangst er angst for at gå til eksamen, som fylder så meget i ens tanker, at det belaster vedkommende og forstyrrer livskvaliteten. Hos nogle er eksamensangsten så høj, at den fører til, at vedkommende klarer sig dårligere til eksamen eller slet ikke kan gennemføre eksamen.
Hele tiden nervøs og bekymret – generaliseret angst:
Generaliseret angst er en langvarig tilstand med angst og bekymringer, nervøsitet og uro, der er tilstede det meste af tiden i lange perioder. Bekymringerne drejer sig ofte om mange forskellige ting; fx om der vil ske noget alvorligt med ens nærmeste eller en selv, bekymringer for ens økonomi eller fremtid. Mange med generaliseret angst har meget uro og anspændthed i kroppen og ondt i maven, og nogle har også problemer med at sove.
Bange for opkast – Emetofobi:
Nogle mennesker udvikler angst for selv at kaste op eller for at se eller lugte opkast. Det kan give angst-reaktioner ved selv små tegn på kvalme. Angsten for opkast kan føre til, at man begynder at undgå situationer, hvor man kan se opkast, eller hvor man frygter at blive smittet med sygdom eller få fordærvet mad, så man kaster op – situationer, hvor risikoen er så lav, at andre mennesker ikke undgår dem.
Angst for edderkopper – araknofobi:
Mange mennesker er bange for edderkopper. Når man lider af araknofobi, er angsten for edderkopper så høj, at den forstyrrer ens hverdag, enten fordi tankerne ofte kredser om edderkopper eller fordi man undgår aktiviteter, hvor man frygter at støde på edderkopper.
Højdeskræk – akrofobi:
Angsten for at være på høje steder kan blive meget forstyrrende i hverdagen for nogle mennesker. Hvis man ikke kan stå på en stige eller gå op i en trappeopgang, kan angsten stå i vejen for ens arbejde eller sociale liv.
Psykologbehandling af angst
Når angst fylder så meget, at det forstyrrer ens livskvalitet, kan behandling hos en psykolog ofte være en stor hjælp. Når angst bliver forstyrrende i vores liv, er det fordi, der går en negativ spiral i gang, hvor tankerne og følelserne, og måden vi håndterer angsten på, er med til at vedligeholde angsten, og i nogle tilfælde at gøre den værre.
En vigtig del af behandlingen er derfor at forstå, hvordan din angst bliver holdt vedlige. Derefter kan du lære, hvordan du kan håndtere angsten på en anden måde, så den ikke fylder så meget i dit liv. Hvis du ønsker psykologbehandling af angst i Svendborg, er du velkommen til at kontakte mig.
