Hvad er stress?

Når vi oplever stress, er det kroppen og sindets alarmberedskab, vi mærker. Det reagerer på, at vi befinder os i en situation, hvor der er for mange krav og belastninger i forhold til, hvad vi kan klare her og nu.

Hjernens alarmberedskab går i gang, når vi oplever en trussel mod vores trivsel, og det gør kroppen og sindet klar til at flygte fra eller kæmpe mod truslen. De store muskler i kroppen spændes op, så de er klar til at reagere hurtigt, hjertet pumper hårdere for at sende mere ilt til musklerne, og vores opmærksomhed og tanker er kun fokuseret på truslen og intet andet, klar til at reagere mest hensigtsmæssigt.

Hvis vi kan bekæmpe truslen, vil vi typisk føle vrede og forsvare os; hvis vi ikke kan klare truslen, vil vi føle angst og forsøge at flygte. Denne reaktion har været helt afgørende for menneskeartens overlevelse gennem tiden, og er det fortsat i dag. Det er kroppen og sindets alarmberedskab, der fører til de symptomer, vi ofte mærker, når vi oplever stress.

Tegn på stress

Symptomerne på stress kan variere fra person til person.

Kropslige symptomer:

  • Hjertebanken, overfladisk vejrtrækning, uro i kroppen
  • Rysten
  • Svimmelhed
  • Anspændthed, hovedpine
  • Svedtendens
  • Synsforstyrrelser
  • Træthed

Følelser:

  • Utryghed, usikkerhed, at føle sig sårbar,
  • Bekymringer, angst
  • Irritation, kort lunte, vrede
  • Tristhed, let til gråd

Tænkning:

  • Har svært ved at slippe tankerne om det, der belaster én
  • Mister hurtigt overblikket, kan ikke overskue ret meget
  • Har svært ved at huske, svært ved at koncentrere sig
  • Har svært ved at træffe beslutninger

Handlinger, adfærd:

  • Søvnproblemer eller urolig søvn
  • Trækker sig fra samvær med andre mennesker
  • Større forbrug af alkohol, cigaretter, mad, sukker el.lign.

Hvorfor får man stress

Stress er alarmberedskabets reaktion på overbelastning – at man skal klare mere end man faktisk kan. Når vi taler om stress, er det oftest om en overbelastning, som er opstået over tid, og som ikke kan løses fra det ene øjeblik til det andet. Derfor fortsætter kroppen og sindet med at være i alarmberedskab nærmest uafbrudt.

Stress-reaktionen udløses typisk af, at der er for store belastninger i omgivelserne, fx for mange eller for svære arbejdsopgaver, oplevelsen af ikke at kunne klare sin opgaver godt nok, forventninger man ikke kan leve op til, konflikter på jobbet eller med familie og venner, vedvarende for mange praktiske pligter eller sociale aktiviteter i hverdagen, eller familiemedlemmer der har brug for megen omsorg pga. sygdom eller andet. Ofte er der tale om belastninger på flere områder af ens liv, når man får en svær stress-reaktion.

Hjælp til stress

Det betyder meget for en persons stress-reaktion, hvordan vedkommende håndterer de ydre belastninger. Hvis man kan mindske belastningerne, vil stress-reaktionen ofte lige så stille gå over. Det er dog ikke altid muligt at mindske belastningerne her og nu, fx at løse en længerevarende familiekonflikt. Vores tanker og følelser kan også spille en stor rolle i, at stress-reaktionen varer ved. De kan stå i vejen for at gøre det, der skal til, for at mindske de ydre belastninger, fx at sige fra til arbejdsopgaver. De kan også fastholde stress-reaktionen, selvom de ydre belastninger er blevet mindre. Det kan fx være følelsen af at man bør kunne klare belastningen, eller at man klarer problemerne dårligere end andre mennesker. Når stress-reaktionen har varet gennem en længere periode, mister man desuden overblikket og kan have svært ved at se, hvilke belastninger, der kan ændres på. Psykologsamtaler kan hjælpe til dels at se, hvordan man kan mindske ydre belastninger, og dels at håndtere de de måder at tænke og føle på, som står i vejen for at stress-reaktionen kan gå over.

Sygemelding og stress

Når man oplever stress, er det vigtigt at få mindsket det pres fra omgivelserne, der fører til overbelastningen. Hvis man haft stress-reaktion gennem en længere periode eller har kraftige stress-symptomer, kan det være nødvendigt at blive sygemeldt en periode, så man kan få ro, og alarmberedskabet kan lægge sig igen. Det er vigtigt at starte stille og roligt op, når man vender tilbage på sin arbejdsplads. Både for at man kan mærke om stress-reaktionen kommer igen, og for at man kan afprøve nogle nye vaner, der kan forebygge, at man bliver overbelastet igen.

Som en del af en stress-reaktion føler man sig ofte usikker på sig selv og oplever at man ikke kan klare ret meget. Derfor er det hjælpsomt at begynde at arbejde lidt, når man føler sig parat til det, så man kan genopbygge sin fornemmelse af at kunne klare noget.

Det er meget individuelt om og hvor længe, man har brug for at være sygemeldt. Det drøftes med egen læge, som også står for sygemelding.

Behandling af stress ved psykolog

Det vigtigste, man kan gøre for at ændre en stress-reaktion, er at fjerne eller mindske det pres og de krav, der har ført til overbelastningen. Herudover har kroppen og sindet ofte brug for hjælp til at kunne falde til ro igen. Psykologsamtaler kan hjælpe dig med at se, hvordan du kan mindske belastningerne, og du kan få nogle redskaber til at hjælpe krop og sind til at falde til ro.

Bestemte måder at tænke og føle på er ofte med til at udvikle og fastholde en stress-reaktion, fx følelsen af at man bør kunne klare belastningerne eller at det ens egen skyld. Derfor er det tit en del af behandlingen, at du får hjælp til at se og forstå disse tanker og følelser, og lærer at reagere på dem på en måde, der er mere hjælpsom for dig.

Hvis man har oplevet konflikter eller ubehagelige situationer på sin arbejdsplads eller med familie eller venner, kan der være behov for at prøve at forstå nærmere, hvorfor dette er sket. Behandlingen af stress vil altid tage udgangspunkt i din situation og være tilpasset dine behov.

Behandling af stress ved psykolog i Svendborg

Hvis du oplever stress-reaktioner og har behov for psykologbehandling, er du velkommen til at kontakte mig, for at starte i behandling hos mig i Svendborg.